3C Retails Kernefortælling

Vores manifest

Story

Finansieringspartner i øjenhøjde

 

3C RETAIL er en familieejet koncern, som i 1985 så dagens lys i Odense. I dag er vi til stede i Danmark, Sverige og Norge.
Vi
går på arbejde for at skabe værdi for vores kunder, fordi det er nøglen til at indfri vores mål om at være deres foretrukne finansieringspartner.

 

Derfor møder vi hver dag vores kunder med ordentlighed, respekt og åbenhed. Det gør vi for at forstå deres behov, så vi kan hjælpe dem med at realisere drømmene i livet og få ting til at lykkes i hverdagen - på en enkel måde.

 

For at være vores kunders foretrukne finansieringspartner skal vi arbejde smart, ordentligt og effektivt. Det er egentligt meget lige til; vi kalder det for godt købmandsskab. I 3C RETAIL er det gode købmandskab omdrejningspunktet i alt, vi laver. Her er kunden altid kongen.
Med det klare fokus udvikler og tilbyder vi hele tiden relevante og værdiskabende produkter og services, som møder vores kunder dér,
hvor de er i livet.

 

Vi er stolte over vores medarbejdere, som med deres stærke fagligheder og høje engagement sikrer, at vi finder de bedste løsninger for vores kunder. Vores ambition er at samarbejde tæt og udfordre hinanden i arbejdet med at finde de bedste løsninger. Vi lægger vægt på, at alle kan påvirke og skabe deres egne karrierer i en koncern med masser af faglige udfordringer og stærke sociale relationer.
 

Det er derfor vi siger, at vi i 3C RETAIL er din finansieringspartner i øjenhøjde.