3C Retail har indgået samarbejde med LEAD THE TALENT.
Vi er så glade for at kunne fortælle at vi er lykkedes med at blive matchet med 4 talenter i samarbejde med LEAD THE TALENT.
Formålet med LEAD THE TALENT er at videreudvikle og løfte talenters evner og kompetencer til et højere niveau gennem udviklingsforløb – til gavn for både det enkelte talent og (fremtidige) arbejdspladser.
LEAD THE TALENT hjælper talenter med at forløse deres fulde potentiale ved at bygge bro mellem virksomheder og talentfulde nye dimitterede akademikere. Gennem 8 uger løser talenterne en problemstilling eller en strategisk vigtig udfordring for virksomheden. Det kan være indenfor emner som fx marketing, digitalisering, bæredygtighed, internationalisering, procesoptimering og meget andet.
Mandag den 23. september starter 4 talenter i 3C Retail for at give os assistance i forbindelse med vores ESG – bæredygtighedsrapportering.
Alle 4 får deres gang i huset de næste 8 uger og vi vil gøre alt for at tage rigtig godt imod dem, få dem til at føle sig velkommen og som en del af hverdagen.
Vi glæder os😊
Relaterede artikler